Som førstegangsvandrer, der går solo i 10 dage og bor i bjerghytter, vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle forberede, hvad jeg kunne forvente af indkvarteringerne, eller hvilket udstyr jeg skulle medbringe. I min forberedelse læste jeg, at TMB er en fysisk krævende vandretur, der involverer over 10 km stigning, så jeg begyndte at træne fire måneder i forvejen. Sammen med regelmæssige fitnessklasser fokuserede jeg på at opbygge udholdenhed, styrke og benøvelser. Dette hjælper virkelig med at forhindre knæskader. En anden anbefaling: træn i bakkede eller bjergrige områder, hvis det er muligt.
Overvej, hvad du skal have i din rygsæk, da vægten betyder noget. De fleste vandrere, inklusive mig selv, kæmper med spørgsmålet om, hvad de skal medbringe, og hvad de skal efterlade. Vægten af din rygsæk er afgørende. For en hytte-til-hytte vandretur som TMB, sigt efter en rygsækvægt på højst 10 kg, med en maksimum på 12 kg. En lettere rygsæk vil reducere risikoen for skader og gøre vandreturen mere behagelig. Bekymr dig ikke om ikke at medbringe nok snacks eller vand—jeg fandt ud af, at der er masser af små byer eller hytter undervejs, hvor du kan købe dem.
Da jeg vandrede alene, forsøgte jeg at være ekstra forsigtig. Det gav mig en tryg følelse at holde forbindelsen i løbet af de 10 dage med en eller to andre vandrere. Min anbefaling: del din GPS-position med nogen, du stoler på, eller udveksl kontaktoplysninger med nogen, du møder på en overnatning. Hvis du forventer at ankomme senere—på grund af dårligt vejr, for eksempel—er det klogt at informere overnatningsstedet om din forventede ankomsttid. På nogle længere dage satte jeg check-in punkter med et par andre solo-vandrere. Det var rart at mødes igen langs stien, dele oplevelser og nyde frokosten sammen.
Generelt blev jeg virkelig overrasket over, hvor støttende alle er langs stien. Man bliver virkelig en del af et vandrefællesskab. Jeg oplevede, at alle er villige til at hjælpe hinanden. Når du ikke ved, hvor du skal gå hen, eller hvis du møder mennesker, der får dig til at føle dig utilpas, så husk, at du kan sætte dine egne grænser, tage lidt afstand og fortsætte med at gå alene i dit eget tempo.
Hytterne, eller refugios, er en essentiel del af Tour du Mont Blanc. Jeg var glad for, at jeg bookede vandreturen et par måneder i forvejen med Bookatrekking, da der er begrænsede overnatningsmuligheder. Jeg mødte vandrere, der bookede i sidste øjeblik og kæmpede for at finde en plads, hvilket betød, at de enten måtte gå længere eller campe ude. Hytterne, som jeg fandt ud af, tilbyder basale faciliteter, men er meget hyggelige. Forvent ikke luksus, men du kan se frem til varme brusere på de fleste steder, et behageligt sted at slappe af, og chancen for at møde medvandrere. Hvis du er heldig, deler du værelse med kun tre andre, men i nogle tilfælde kan du være i et rum med op til 20 personer. Ørepropper kan være nyttige!
Den refugio med de bedste udsigter er helt sikkert Refugio Gio Bertone, beliggende efter Courmayeur. Efter min mening har refugio med den bedste mad Gîte le Moulin, lige ved den schweiziske grænse til Frankrig. Denne hytte drives af et ældre par, og maden er hjemmelavet med lokale ingredienser, som ost fra nærliggende gårde. Bruserne er fremragende, og atmosfæren er meget indbydende. Generelt kan du forvente god mad i alle hytterne. Morgenmaden er enkel, men rar, med kaffe eller te. Middagsportionerne er store, inklusive forret, hovedret og dessert. Vegetariske muligheder er altid tilgængelige. Måltiderne varierer efter land—for eksempel vil du i Schweiz nyde masser af ost, mens du i Italien kan forvente minestronesuppe og pasta.
En ting, der slog mig med det samme ved starten af TMB, var den store internationale blanding af vandrere, alle tiltrukket af skønheden i Mont Blanc-regionen. Fra USA til Taiwan og endda Tasmanien mødte jeg bogstaveligt talt folk fra alle verdenshjørner. Jeg anbefaler stærkt at skabe forbindelse og dele historier under vandringen. Jeg vil gerne dele de tre bedste historier, der virkelig gjorde indtryk på mig:
Da jeg havde et par ekstra dage at bruge før og efter vandreturen, besluttede jeg at udforske både Chamonix og Genève lidt mere. Hvis du har lidt ekstra tid, kan jeg varmt anbefale at gøre det samme—der er så meget at udforske!
Efter at have fuldført Tour du Mont Blanc tog jeg et lokalt tog fra Taconnaz til Servoz, en charmerende landsby 30 minutter væk. Rejsen føles som en scene fra tv-programmet Rail Away, med storslåede udsigter over bjerge og viadukter. Tip: du kan nyde en fantastisk 3-timers vandretur til Lac Vert, en smuk grøn sø med spektakulær udsigt over Mont Blanc, der ikke er alt for turistet.
Chamonix er en lille, men charmerende by, hvor du kan blive i et par ekstra dage omkring din vandretur. Den tiltrækker mange udendørsentusiaster, og butikkerne tilbyder et bredt udvalg af udstyr til sportsgrene som BMX, alpinisme, trailløb eller vandring. Mine personlige top 3 ting at gøre:
Genève er en fantastisk by. Hvis du skulle have tid, tag en gåtur rundt om havnen og se Le Jet d’Eau, en af verdens største springvand. Godt at vide: i Schweiz kan turister bruge offentlig transport gratis. Bare spørg efter et 'carte d’hôte', en dagsbillet tilgængelig på det refugio eller hotel, hvor du bor i Chamonix-regionen. Kortet giver dig mulighed for at tage enhver tog, metro eller bus i området—selv Mont Blanc Express-toget mellem Servoz og Vallorcine, med Les Houches (startpunktet for TMB) belejligt placeret imellem dem.
TMB er et perfekt eventyr for mellem- til avancerede vandrere i alle aldre, og selvom du måske vandrer alene, vil du aldrig være helt alene. De mennesker, du møder undervejs, og deres historier vil gøre oplevelsen endnu mere givende. En smule ekstra træning og forberedelse kan gøre din vandretur meget mere behagelig. Jeg kan virkelig ikke vente med at begynde en ny vandretur snart—måske ses vi derude!
Resonerer nogen af disse historier med dig? Del dine egne TMB-oplevelser og tips i kommentarerne nedenfor!
Kommentarer