Ende af sæsonens vandretur

Du starter din vandretur i Patsch, en lille landsby lige over Innsbruck. Hurtig tur op, støvlerne på, og så er du afsted. Foretrækker du at springe klatringen over? Der er en svævebane, der venter på dig.

Stien snor sig gennem efterårsskove og åbne alpine enge. Gyldne lærketræer, ildrøde ahorn, krystalklar luft. Rolige stier, store udsigter — klassisk sen-sæson magi.

Efter fem til seks timer når du hytten. Tasken af, støvlerne af, snaps på bordet. Og så starter aftenen: lokale musikere spiller traditionelle alpine melodier, og hytten fyldes med den afslappede, bjerge-agtige varme.

Dagens vandretur er en let en — din store rygsæk bliver i hytten. Med kun dine nødvendigheder begiver du dig ud på en cirkulær rute gennem brede alpine enge og stille skovstier. Lange udsigter over dalene, Innsbruck som en prik i det fjerne. Hvis vejret arter sig, kan du måske få øje på en murmeldyr, der soler sig, eller chamois, der følger højderyggen.

På et tidspunkt holder en lokal bjergguide et oplæg — ikke en forelæsning, mere en fortælling. Om landet, dyrene, måden bjergene ændrer sig gennem året. Tempoet forbliver afdæmpet. September kræver det. Du lægger mere mærke til ting, når du sænker farten.

Du kan vælge din distance: let, medium eller lidt mere ambitiøs. Alle ruter vender tilbage til den samme hytte — ingen pres, vælg bare det, der passer til dit humør og dine ben.

Tilbage ved hytten skifter stemningen. Tallerkener ryddes af, støvler tages af, og i aften fyldes fællesrummet med lyd. Et lokalt band gør klar — ingen scene, kun instrumenter og energi i rummet. Musikken blander sig med bjergluften, historier svæver mellem sangene. Det er råt, ægte, og lige den rette slags højlydt. En bjerglodge med sjæl.

Dette er den letteste dag, når det kommer til vandring, men måske den sværeste at efterlade. Efter morgenmaden i hytten, med rygsækken pakket, starter du nedstigningen.

Du følger stille alpine og skovveje syd gennem Karwendel-dalen. Stien er blid, bækkene løber ved siden af, og toppene på begge sider føles stadig tætte på. Det er en rolig gåtur, lidt reflekterende — og afhængigt af i går aftes, måske med en let tømmermænd på slæb.

Ruten snor sig gradvist nedad. Skridt for skridt forlader du bjergene bag dig og falder tilbage i dalen. Et sidste kig over skulderen, og det var det — sæsonen er slut.