Everest Base Camp: En vandretur til verdens tag

Mount Everest, også kendt som Chomolungma, Sagarmatha og Moder Jordens Gudinde, er alle navne for det samme legendariske bjerg. Uden for Himalaya-regionen henviser folk mest til bjergen som Mount Everest, opkaldt efter geografen Sir George Everest. Med en højde på 8848 meter over havets overflade er det det højeste bjerg på Jorden. Efter mange mislykkede forsøg blev Everest først besteget i 1953 af de legendariske bjergbestigere Tenzing Norgay og Edmund Hillary. Den rute, de brugte for at nå til foden af ​​bjerget, er nu den standardrute, både bjergbestigere og vandrere bruger for at nå Mount Everest Base Camp.

At være vidne til det højeste punkt på Jorden er en uimodståelig tiltrækning for mange mennesker. Men i modsætning til Everest Base Camp på den tibetanske side, som nu kan nås med bil, skal du stadig gå de 53 kilometer en vej for at nå dette base camp på den nepalesiske side. Og det er helt sikkert ikke en spasertur i parken. Everest Base Camps højde er utrolige 5364 meter, hvilket gør det til verdens højeste permanente lejedestination. Starten på trekkingen er ved den lille lufthavn i Lukla i en højde på cirka 2850 meter. Derfra stiger du gradvist forbi sherpa landsbyer og rododendronskove til "hovedstaden" i Khumbu-dalen, Namche Bazaar. Her kan du få dit første glimt af spektakulære tinder som Ama Dablam, Pumori og Mount Everest.

Fra Namche er der stadig næsten 2000 meter op til Everest Base Camp i et mere og mere uvejsomt landskab med gletscherbeklædte bjergtoppe, uanset hvor du kigger hen. Du deler bjergsiderne med de store Himalaya-dyr, yakokser, når du nærmer dig din højeste tehus på trekken, Gorak Shep. Med kun 3 kilometer tilbage er Everest Base Camp inden for rækkevidde! De fleste organisationer laver en rundtur til base camp og tilbage til Gorak Shep, fordi indkvartering på EBC kun er i form af camping. For at se Mount Everest i sin helhed skal du faktisk bestige Kala Patthar, en klatretur på 5645 meter, en kort tur fra Gorak Shep.

Højde. Det er langt den sværeste del af denne vandretur. Jeg har vandret og besteget over 5000 meter i Afrika, Sydamerika og Asien mange gange, og oftere end ikke er den tynde luft kernen i en ekspedition, ikke den tekniske vanskelighed. Hvert år begiver mere end 30.000 mennesker sig ud fra Lukla for at vandre op ad Khumbu-dalen til en af verdens højeste lejre. Med et stigende antal vandrere er stien dramatisk forbedret i løbet af de sidste to årtier. Teknisk set er den klassiske Everest Base Camp vandretur ikke svær, da det er at gå snarere end at bestige Everest Base Camp. Dog bør vandrere stadig være i form. Jo bedre form du er i, jo mere behagelig og nydelsesfuld vil vandreturen være, og jo større er chancen for at nå EBC med succes.

For at mindske risikoen for højdesyge er de daglige strækninger relativt korte for at tillade akklimatisering. Hver dag vil du stige til højere højder, og du vil tilbringe flere dage over en højde på 4000 meter (13.000 fod). Uanset hvor god form du er i, vil du mærke virkningen af den ekstreme højde. Længere nede i denne blogpost vil vi tale mere om højde og højdesyge. Med alt dette sagt, vil vi gerne tro, at alle med den rette indstilling og en rimelig fysisk form kan klare det. Det er bedst at begynde at træne til Everest Base Camp!

Everest Regionen, sammen med de fleste andre trekkingområder i Nepal, har fire forskellige årstider. Forår, sommer, efterår og vinter. Månederne fra marts til maj, før-monsun, og fra oktober til tidlig december, efter-monsun, er de mest populære for trekking til Everest Base Camp. Hver sæson byder på sin egen spænding og atmosfære, og i princippet kan man gå trekking året rundt. Der er gode grunde til, at forår og efterår betragtes som trekking-sæsonen. Nedenfor vil vi give dig en gennemgang af, hvordan hver af sæsonerne er.

Forår

Forår (marts-maj) er højsæsonen, og vandrere fra hele verden kommer til Everest Base Camp i stort tal. Om foråret er temperaturen mild, nedbøren er lav, og trekkingforholdene er gode. På stien summer det af spænding og forventning om at se verdens højeste bjerge i al deres herlighed. Det bliver travlt, men derfor er det også en god tid til at møde ligesindede mennesker og snakke om alt eventyr. Mens temperaturen om dagen langs trekking-ruten er mild, kan temperaturen ved Everest Base Camp stadig falde under frysepunktet om natten og om morgenen. Tjek vores pakkeliste til trekking længere nede i denne blogpost.

Sommer

Sommersæsonen falder i månederne juni, juli og august. Sommeren er måneden med de højeste temperaturer, og på den måde er det ret behageligt. Dog er det også monsunsæsonen, og der falder meget regn. Chancen for at se bjergene omkring dig er mindre, da det er skyet det meste af tiden. Stien vil være våd og glat, og der er øget risiko for jordskred. Omvendt er der ikke så travlt på ruten, og sherpa-landsbyerne føles mere fredelige.

Efterår

Efteråret i Khumbu (september, oktober, november) er, ligesom foråret, højsæson for trekking med lignende trekkingforhold. Den store forskel er, at luften om foråret sommetider er en smule tåget på grund af støv i atmosfæren. Efter-monsunen er luften meget klar, hvilket giver fantastisk udsigt til bjergene.

Vinter

Vintersæsonen løber fra december til februar. Denne periode er den sværeste tid at trekke i Everest Regionen. Med en højde på Everest Base Camp, der overstiger 5000 meters mærket, bliver det ekstremt koldt. Nattemperaturen falder til -20 grader Celsius. Tilføj vind og snefald, og du har dig selv en rigtig vinterekspedition. Hvorfor kører vi stadig Everest Base Camp vandretur om vinteren? Vi samarbejder med nogle af de bedste trekkingfirmaer i Nepal. Udover trekkingture organiserer de også klatreekspeditioner til nogle af de højeste tinder i Himalaya. Vores partnere kan holde dig sikker og komfortabel, selv under disse kolde forhold. Og du vil sandsynligvis have hele Khumbu-dalen for dig selv!

Navnet Sherpa bliver ofte misbrugt som et generelt ord for nepalesiske bjergfolk eller endda højdesherpaer. Sherpa-folket er en tibetansk etnisk gruppe, der primært lever i bjergområderne i østlige Nepal, med den højeste koncentration i Solu-Khumbu-dalen. Den primære religion er buddhisme, og på Everest Base Camp-trek vil du se mange gompas (klostre) og stupas (en kuppelformet helligdom).

I de tidlige dage af bjergbestigning blev Sherpaer anerkendt som en uvurderlig forbindelse for store bjergekspeditioner i Himalaya. De var (og er stadig) i stand til at bære massive byrder, ofte lignende deres egen kropsvægt. Denne styrke, bjerg ekspertise og naturlige evne til at tilpasse sig ekstreme højder er blevet en levevej i form af bjergturisme. Estimater viser, at 50.000 vandrere og bjergbestigere besøger Everest-regionen, hvilket gør turisme til den største indtægtskilde for mange Sherpa-familier.

En klassisk Everest Base Camp trek tager mindst 12 dage at fuldføre. De fleste af trekking-dagene bruges på at akklimatisere sig, samtidig med at man har den fantastiske Everest Base Camp-højde på over 5000 meter i tankerne. Det giver dig mulighed for at fordybe dig i det betagende landskab. Når du har nået trekkingens ultimative mål, går de fleste mennesker tilbage til Lukla i løbet af tre dage. For dem med begrænset tid har Bookatrekking.com designet en trek, der inkluderer en helikoptertur tilbage til Kathmandu fra dit højeste tehus i Gorak Shep. Dette sparer dig tre dage, og dine knæ vil sandsynligvis også sætte pris på det. Det vil være den mest spektakulære helikoptertur i dit liv, hvor du svæver blandt verdens højeste bjerge. Endelig tilbyder vi også en Everest Base Camp Deluxe trek for dem, der vil vandre i stil og bo på de bedste hytter langs ruten. Du bliver fløjet til Lukla fra Kathmandu med helikopter, og du flyver tilbage fra Gorak Shep direkte til Kathmandu.

For at trekke til Everest Base Camp skal du have følgende tilladelser:

TIMS (Trekkers Information Management System):

Denne tilladelse er vigtig for enhver trekker, der ønsker at trekke i Nepal. Fra Annapurna Circuit til trekken til Poon Hill, kræver alle trekking-ruter denne tilladelse. Denne tilladelse koster NRS 2000 pr. person. Dette svarer til cirka 17 USD eller 15 EUR.

Sagarmatha National Park Entry Permit:

For at komme ind i Sagarmatha National Park, nationalparken der er hjemsted for Mount Everest-regionen, skal du få en indgangstilladelse. Denne tilladelse koster 30 USD + regeringsskat. Alle tilladelser er inkluderet i prisen for vores ture og arrangeres af vores lokale samarbejdspartner.

Ruten til Everest Base Camp er en af de højeste vandreture i verden, der fører dig til højder langt over 5000 meter. Menneskekroppen skal tilpasse sig disse højder, og den eneste måde at gøre det på er at stige gradvist. Lad os dykke lidt dybere ned i hvad højdesyge er, og hvordan du kan undgå det.

Akut bjergsyge (AMS) er en sundhedstilstand der opstår når man udsættes for lave niveauer af ilt ved højere højder. AMS er en alvorlig tilstand og som navnet antyder akut. Det skal behandles øjeblikkeligt, da det potentielt kan være livstruende. De fleste mennesker vil opleve milde symptomer på højdesyge. Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer og handle inden symptomerne bliver mere alvorlige. Herunder beskriver vi de forskellige former for AMS og hvordan du kan mindske risikoen for at få det.

AMS symptomer

Det er vigtigt at kunne identificere højdesyge. Du kan opleve følgende symptomer på grund af højdespringet: hovedpine, manglende appetit, åndedrætsbesvær, søvnløshed, kvalme og opkastning. Intensiteten og alvoren af disse symptomer kan øges med højden og en generel følelse af træthed vil tage al din glæde væk. Dette kan yderligere udvikle sig til en af disse livstruende tilstande.

Højdesyge i lungerne (HAPE): HAPE er en tilstand hvor væske ophobes i lungerne, hvilket gør det svært at trække vejret. Symptomer kan omfatte åndenød, vedvarende hoste, stramhed i brystet og øget hjertefrekvens. Det kan være en livstruende tilstand og kræver øjeblikkelig nedstigning til lavere højder og i alvorlige tilfælde medicinsk behandling.

Højdesyge i hjernen (HACE): HACE er en mere alvorlig tilstand hvor væske ophobes i hjernen. Symptomer kan omfatte alvorlig hovedpine, forvirring, koordinationsproblemer og ændret mental tilstand. HACE er også en medicinsk nødsituation og kræver øjeblikkelig nedstigning og medicinsk opmærksomhed.

10 måder at minimere risikoen for AMS

1. Gradvis stigning: En af de mest effektive måder at forebygge AMS er at stige gradvist. Når du rejser til høje højder, forsøg at tage flere dage til at vænne dig til højden før du går højere op. Dette giver din krop mulighed for at tilpasse sig de reducerede ilt niveauer. Alle vores trekkingture i Nepal tager tilstrækkelig hensyn til akklimatisering.

2. Vær hydreret: Dehydrering kan øge risikoen for AMS, så drik rigeligt med væske. Undgå overdreven indtagelse af alkohol og koffein, da det kan bidrage til dehydrering.

3. Kost: Indtag en afbalanceret kost med tilstrækkelige kulhydrater og undgå tunge, fedtholdige måltider. Kulhydrater kan hjælpe din krop med at udnytte ilt mere effektivt ved høje højder.

4. Medicin: Nogle personer kan overveje at tage medicin som acetazolamid (Diamox) for at forebygge AMS. Rådfør dig med en sundhedsperson før du bruger nogen medicin, og vær opmærksom på potentielle bivirkninger.

5. Hvile: Sørg for at få nok søvn og hvile under din stigning. Træthed kan øge risikoen for AMS.

6. Undgå overanstrengelse: Tag det roligt og undgå overanstrengelse. Lyt til din krop, og hvis du oplever symptomer på AMS, så hvil eller gå ned til en lavere højde.

7. Gå ned hvis symptomerne fortsætter: Hvis du oplever symptomer på AMS, såsom hovedpine, kvalme, svimmelhed eller åndedrætsbesvær, er det afgørende at gå ned til en lavere højde. Symptomer skal ikke ignoreres eller afvises.

8. Lær tegnene: Uddan dig selv og dine rejsefæller om tegnene og symptomerne på AMS, og vær opmærksom på at overvåge hinandens tilstand.

9. Planlæg akklimatiseringsdage: Når du vandrer eller bestiger bjerge i høje højder, planlæg hviledage for at give din krop mulighed for at vænne sig til højden. Dette kan indebære at stige til højere højder om dagen og gå ned og sove ved lavere højder.

10. Vær opmærksom på højde: Vær opmærksom på den højde du befinder dig i og stigningshastigheden. Hurtige stigninger øger markant risikoen for AMS.

Det er vigtigt at forstå at AMS kan påvirke alle, uanset alder, fitnessniveau eller tidligere erfaring med højder. I dag er der flere redskaber til overvågning af din sundhed i højder. En meget brugt (analog) metode er Lake Louise scorekortet. Det afkrydser højdesymptomerne samtidig med at det tager alvoren i betragtning. Det er et almindeligt værktøj brugt af guider. Nu til dags medbringer de fleste trekking- og bjergguider en blodiltmætningsmåler, som også måler pulsen. Disse er nøgleindikatorer om en person tilpasser sig højden godt eller ej.