Ruten til Everest Base Camp er en af de højeste vandreture i verden, der fører dig til højder langt over 5000 meter. Menneskekroppen skal tilpasse sig disse højder, og den eneste måde at gøre det på er at stige gradvist. Lad os dykke lidt dybere ned i hvad højdesyge er, og hvordan du kan undgå det.
Akut bjergsyge (AMS) er en sundhedstilstand der opstår når man udsættes for lave niveauer af ilt ved højere højder. AMS er en alvorlig tilstand og som navnet antyder akut. Det skal behandles øjeblikkeligt, da det potentielt kan være livstruende. De fleste mennesker vil opleve milde symptomer på højdesyge. Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer og handle inden symptomerne bliver mere alvorlige. Herunder beskriver vi de forskellige former for AMS og hvordan du kan mindske risikoen for at få det.
AMS symptomer
Det er vigtigt at kunne identificere højdesyge. Du kan opleve følgende symptomer på grund af højdespringet: hovedpine, manglende appetit, åndedrætsbesvær, søvnløshed, kvalme og opkastning. Intensiteten og alvoren af disse symptomer kan øges med højden og en generel følelse af træthed vil tage al din glæde væk. Dette kan yderligere udvikle sig til en af disse livstruende tilstande.
Højdesyge i lungerne (HAPE): HAPE er en tilstand hvor væske ophobes i lungerne, hvilket gør det svært at trække vejret. Symptomer kan omfatte åndenød, vedvarende hoste, stramhed i brystet og øget hjertefrekvens. Det kan være en livstruende tilstand og kræver øjeblikkelig nedstigning til lavere højder og i alvorlige tilfælde medicinsk behandling.
Højdesyge i hjernen (HACE): HACE er en mere alvorlig tilstand hvor væske ophobes i hjernen. Symptomer kan omfatte alvorlig hovedpine, forvirring, koordinationsproblemer og ændret mental tilstand. HACE er også en medicinsk nødsituation og kræver øjeblikkelig nedstigning og medicinsk opmærksomhed.
10 måder at minimere risikoen for AMS
1. Gradvis stigning: En af de mest effektive måder at forebygge AMS er at stige gradvist. Når du rejser til høje højder, forsøg at tage flere dage til at vænne dig til højden før du går højere op. Dette giver din krop mulighed for at tilpasse sig de reducerede ilt niveauer. Alle vores trekkingture i Nepal tager tilstrækkelig hensyn til akklimatisering.
2. Vær hydreret: Dehydrering kan øge risikoen for AMS, så drik rigeligt med væske. Undgå overdreven indtagelse af alkohol og koffein, da det kan bidrage til dehydrering.
3. Kost: Indtag en afbalanceret kost med tilstrækkelige kulhydrater og undgå tunge, fedtholdige måltider. Kulhydrater kan hjælpe din krop med at udnytte ilt mere effektivt ved høje højder.
4. Medicin: Nogle personer kan overveje at tage medicin som acetazolamid (Diamox) for at forebygge AMS. Rådfør dig med en sundhedsperson før du bruger nogen medicin, og vær opmærksom på potentielle bivirkninger.
5. Hvile: Sørg for at få nok søvn og hvile under din stigning. Træthed kan øge risikoen for AMS.
6. Undgå overanstrengelse: Tag det roligt og undgå overanstrengelse. Lyt til din krop, og hvis du oplever symptomer på AMS, så hvil eller gå ned til en lavere højde.
7. Gå ned hvis symptomerne fortsætter: Hvis du oplever symptomer på AMS, såsom hovedpine, kvalme, svimmelhed eller åndedrætsbesvær, er det afgørende at gå ned til en lavere højde. Symptomer skal ikke ignoreres eller afvises.
8. Lær tegnene: Uddan dig selv og dine rejsefæller om tegnene og symptomerne på AMS, og vær opmærksom på at overvåge hinandens tilstand.
9. Planlæg akklimatiseringsdage: Når du vandrer eller bestiger bjerge i høje højder, planlæg hviledage for at give din krop mulighed for at vænne sig til højden. Dette kan indebære at stige til højere højder om dagen og gå ned og sove ved lavere højder.
10. Vær opmærksom på højde: Vær opmærksom på den højde du befinder dig i og stigningshastigheden. Hurtige stigninger øger markant risikoen for AMS.
Det er vigtigt at forstå at AMS kan påvirke alle, uanset alder, fitnessniveau eller tidligere erfaring med højder. I dag er der flere redskaber til overvågning af din sundhed i højder. En meget brugt (analog) metode er Lake Louise scorekortet. Det afkrydser højdesymptomerne samtidig med at det tager alvoren i betragtning. Det er et almindeligt værktøj brugt af guider. Nu til dags medbringer de fleste trekking- og bjergguider en blodiltmætningsmåler, som også måler pulsen. Disse er nøgleindikatorer om en person tilpasser sig højden godt eller ej.
Kommentarer